Sognepræsten Cicilie
Kære Alle
Vi nærmer os forår og jorden og vi mennesker varmes af solen. Vi er midt imellem vinter og forår. Vi har lige passeret kyndelmissen den 2. februar. Når vi fejrer kyndelmisse, fejre vi lyset der vinder over mørket.
Kyndelmisse er også en fremstilling af Herren Jesus Kristus som Lyset.
Maria skulle til Templet for at afslutte sine renselsesritualer og da bragte Josef og Maria også Jesus barnet til templet i Jerusalem for at indvie ham til Gud.
Ved den lejlighed blev Jesus genkendt af Simeon og profeten Anna som den lovede Messias, Guds lys.
Kyndelmissen, som det traditionelle navn er for denne festdag, fejrer vi at Jesu Guddommelighed blev genkendt. Det lys, det guddommelige lys, lever i enhver, også i enhver af os. Det er vores sande naturs højeste udtryk. Det omfatter integritet, værdighed og en lidenskab for livet.
Ved kyndelmisse bliver vi mindet om, at vi skal være trofaste over for vores åndelige vej, så vi kender, elsker og respekterer Den. Når vi ærer denne dag, ærer vi alle dem, der opfylder et højere formål – deri ærer vi alle dem - der blev martyrer - sat i fængsel eller døde for deres tro på Ånden, Lyset og Guds kærlighed. At ære det guddommelige lys, den guddommelige kærlighed i Jesus Kristus vil sige at vi forsvarer det som er sandt. Det som er sandt, er noget andet end virkeligheden.
Derfor syntes jeg I alle skal have æren af at læse et fantastisk digt, som også er en salme i 100 salmer, som vi bruger til gudstjenesten om søndagen.
Digtet/salmen er skrevet af Simon Gotrain i 2006. Den fortæller os om det guddommelige skaberværk. Om hvordan Gud er med os i alt.
Vi er en del af naturen, guds skaberværk og den/det er en del af os. Hvad der er oppe, er nede og hvad der er nede, er oppe. Hvad der er inde, er ude og ude er inde. Vi skal huske på hvad vi har fået givet, Guds kærlighed. Og har I glemt det, så ved I hvor jeg er. Døren står altid åben. Kaffen er hurtigt klar. Kan du ikke selv komme, så ring og få en aftale og jeg kommer til dig.
Guds nåde er en vintergæk.
Guds nåde er en vintergæk
den er din fostergave
og er du ved at dø af skræk
så plant den i din have
med fastetidens bøn
bliver jorden atter grøn
i angst og overflod
besejres du af mod
og ene er vi flere.
Guds rige er en ammesø
der spejler himlens fugle
Guds rige er en englekø
og denne skøre kugle
og flere end du selv
har grædt i dette skælv
så sluk din nattesorg
i hytte og i borg
lad håbene massere.
Guds øje er en tordensol
der skinner for at gavne
Guds øje er en samlepol
for døbefontens navne
med smertens briller ser
du englene, der ler
så tænd dit morgensmil
og glem den skarpe pil
der mangler noget mere.
Guds kærlighed er skænket dig
på begge hemisfærer
den der rydder en alfarvej
barn Jesus er din lærer
og dér, hvor foden gled
bliver kærligheden ved
så bær stafetten hen
imod en fremmed ven
lad hænderne passere.
Pas god på jer selv derude i guds navn. Fred til jer alle.
Sognepræst Cicilie Poulsen