Nyt fra Sem
Ganske vist er vinteren mere eller mindre blevet afskaffet, men jeg kommer netop i dag alligevel til at tænke på Jeppe Aakjærs sjove lille sang fra 1916: Sneflokke kommer vrimlende, hvor han i 3. vers skriver
Og Gammelmor i klokkerne
med huen og grålokkerne
hun haler op i sokkerne
og ser forsagt derud.
For nu er kålen liggende,
og nu står tjørnen stikkende,
og spidder sne på piggene,
og nu kom Kjørmes Knude.
Ja, netop i dag er det Kyndelmisse, hvor man sagde, at halvdelen af vinteren var gået. Det har da også heldigvis lysnet lidt, selv om det netop i dag er lidt tåget, men der er vintergækker og erantis i haven, og i Sem kirke er der, ganske som vi plejer, Kyndelmissegudstjeneste kl. 16 med Steffens hjemmebagte fastelavnsboller. Jo, det er slet ikke så ringe endda.
I Sem har vi haft generalforsamling i Sem Forsamlingshus og Sognegård med Gule Ærter også lavet af Steffen, og der er kommet nyt gulv i Store Sal. Rigtig pænt er det blevet. Man fandt så ud af, at der siver vand ind under gulvet, så nu skal der drænes syd for huset, så vi kan få vandet ledt væk fra bygningen. Vi må jo passe godt på vort snart 125 år gamle hus, så fremtidige Sem borgere også kan få glæde af det.
Det er jo ellers urolige tider, vi lever i, med krig i Ukraine og i Mellemøsten. Jeg har jo en alder, der gør, at jeg kan huske 2. verdenskrig og især det, der gik forud, nemlig Hitlers annektering af flere og flere nabolande under let gennemskuelige påskud, som alle var nødt til at lade som om, de troede på. Nøjagtigt som det var tilfældet med Putins begrundelse for hans overfald på Ukraine.
Og hvem kan dog forstå, at amerikanerne kan vælge et menneske som Donald Trump til præsident. Jeg har da ellers altid anset amerikanerne for at være fornuftige mennesker. Jeg kommer i denne tid sommetider til at tænke på en gammel revyvise – jeg tror, det var Buster Larsen, der sang den – om en stortalende og storpralende dansk-amerikaner, der kommer hjem til lille Danmark og fortæller om de mange penge, han har tjent ”over there”. Han synes jo også, gamle Danmark kun er et lille land, men hvis vi synes om det, kan han ”købe Sverige til Jer. Det ka’ surely la’ sig gør”. Ja, hvorfor ikke, når Donald Trump lige synes, han kan købe Grønland.
Der er mange ting at bekymre sig over, men foråret er på vej. Det er uomtvisteligt, og ligegyldigt hvor mange ting, der kan bekymre en, så må man ikke glemme at glæde sig over, at fuglene igen er begyndt om ikke at synge så dog at pippe i haverne, og jeg ved, at der ved østsiden af Sem kirkes kor står en klump blå anemoner, der inden så længe vil begynde at blomstre, og så må man vel sige, som Kaj Munk. ”Hvad var det dog, der skete.”
Med ønsket om et dejligt forår 2025 og mere fred i verden ses vi forhåbentlig igen også i vore fire smukke kirker.
Vera Jensen