Sidste gang, jeg skrev et indlæg til kirkebladet, var den 7. august, hvor de lyse nætter sluttede. Siden da er det blevet tidligere og tidligere mørkt om eftermiddagen, og nu mangler der lige en god måned, hvor det bliver endnu mørkere, før det hele vender, og det igen går mod lysere tider. Fra min plads ved skrivebordet kan jeg nu se over på juletræet, der tændes søndag, den 17. november til stor glæde for byens børn, men da også for vi voksne, for det er nu dejligt med ekstra lys i den mørke tid.
Jeg kom til at tænke på den sang, Jeppe Aakjær skrev i 1910 ”Spurven sidder stum bag kvist”, hvor det i 3. vers hedder:
Mor kan næppe se sit spind
og næppe tråden mage
Hej, da bæres lyset ind
og stilles i sin stage.
Lul, lul, rokken går
tenens rappe vinge
over fyrrebjælken sår
en skok af skyggeringe.
Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig på sin barndom, da han skrev sangen, men som så ofte, kan der trækkes en parallel til nutiden. Man tændte ikke lys, før det var absolut nødvendigt, for det var dyre sager. Således også i nutiden, hvor strømpriserne ind imellem tager himmelflugten. Jeg vil rigtig gerne have lys omkring mig, men fornuften og samfundssindet får mig alligevel til at nøjes med et par lamper til daglig. Kun når der er gæster, er der fuldt blus på.
I Sem er kloakeringen blevet tilendebragt midt i oktober, så nu kan man igen uhindret passere igennem byen fra begge sider.
Den 8. september havde vi i Sem kirke festgudstjeneste for at fejre, at der nu er kommet et fint haveanlæg på Sem Kirkevej 2. Provst Jørgen Pontoppidan medvirkede ved gudstjenesten og holdt en af sine altid helt formidable prædikener. Bagefter gik alle ned i sognegården og nød en dejlig kirkefrokost. Der var heldigvis mødt rigtig mange op, så det blev en virkelig dejlig dag.
Den 17. september var der valg til menighedsrådet. Den nye valgform, der skulle være mere demokratisk end den gamle, blev indført i 2020, og jeg undrer mig stadig over, at vi kan gå til Folketingsvalg, Kommunevalg og endda valg til EU-parlamentet efter ret enkle og gennemskuelige regler, men valg til menighedsrådene er noget af det mest indviklede med så mange faldgruber for de enkelte valgbestyrelser, at man må sig forbarme. Måske skulle landets biskopper tage spørgsmålet op med kirkeministeriet, så valg til menighedsrådene næste gang i 2028 kunne blive forenklet.
Det positive efter valget er, at alle Firkløverkirkernes menighedsråd blev fuldtallige uden det store besvær. Tak for det og velkommen til de nye medlemmer. I får nogle spændende år med et meningsfyldt arbejde.
Nu skal vi snart have pyntet op til jul i stuerne. Det er en dejlig tid, hvor inde hygge i en god varme og med lys her og der bliver en daglig foreteelse.
Hvis Rasmus ellers kan finde juletræskæden, og det kan han sikkert, så tændes juletræet søndag den 1. december kl. 16. Efter at have sagt ”ih og næh” får vi et lille glas portvin i våbenhuset for at fejre julens komme, så kom endelig og vær med.
Til slut vil jeg ønske alle en rigtig god og glædelig jul og et godt nytår, hvor vi som altid kan mødes i vore fire smukke kirker.
Vera Jensen